Vi blev enige om i efteråret, at vi ville ha udbygget vores voliere med et par nye.

Første forhindring var lige en ”skov” af gamle træer og en bunke stauder, der havde stået uberørt i haven i ca. 8 år.

 Fat i ”skovarbejder”, fældning af træer og opgravning af diverse rødder. Et mindre job for friske mænd mente vi jo. Dette tog sådan ca. 3 måneder. Da endeligt haven var opgravet skulle vi jo i gang med voliereanlægget. Det mente vi jo måtte være en smal sag, så i gang med at bestille varer, udgrave til leca sten og får fat i tråd til at understøtte jorden så der ikke kan komme mus, rotter og andet kryb ind.

 Så kom fundamentet på plads og vi kunne nu begynde at se omfanget på det hele. Lidt umulig opgave syntes det at være, da vi har en deadline som hedder 12. april 2012, da vi har afrejse til Italien og vores fugle er begyndt at slås, så det hele haster lidt. Da Bo så også arbejder om natten og ikke har mange timer til rådighed skal der knokles lidt ekstra i dagtimerne. Vi afsætter dagene så vi starter når Bo kommer hjem sent på formiddagen og køre frem til kl. ca. 15 hver dag. Ikke mange timer for sådan et stort byggeri. På de få fridage Bo har haft, startede vi i haven kl. 8 og kørte frem til solnedgang.

 Efter 4 meget hårde dage, skulle vi i gang med noget af det sjove. Alle stolper skulle måles ud og sætte på. Bo fat i tommelstok, tråde, sten skulle lægges på hele den ene side, til de indvendige voliere og al træværket skulle males inden det skulle sættes op.

Hele uge 2. gik med at få sat diverse stolper, beklædning og gjort klar til tag over det indendørs. Hvilket kommet til at fylde hele stykket som der er lagt sten i.

Nu kunne vi se byggeriets omfang, og hvor store vores voliere ville blive. Vi har beregnet 8 voliere + en gang udefra og op til det indendørs. Bos lillebror måtte lige tage en arbejdslørdag, der skulle jo også tag på.

Vi fik så gjort klar til bur 1 og 2, vores hanner både Græsparakitterne og Kanarierne  i de forskellige af vores gamle bure, er begyndt at slås for alvor, så nu skal der arbejdes hurtig, da de skal flyttes inden de æder hinanden.

2 bure færdige, så er der endelig styr på dem, og nu kommer udvælgelsen hvem skulle i hvilket bur. 

Vi har nu endelig fået beboet de 2 første bure, og forsætter byggeriet af bur 3 og 4.

Målsætningen er, at bur 1-4 er færdige og beboet inden lørdag den 24. marts.

Mandag den 19. marts havde vi store forhåbninger til. Bo var tidligt hjemme, og de sidste materialer + maling skulle hentes i Esbjerg.

 I bilen gik samtalen på, hvor langt vi var nået, og at vi overholdt vores tidsplan og var endda 1 uge længere fremme end vi havde håbet på. Til Heidis ærgrelse, var malerfarven udgået, så vi skulle i gang med anden farve og andet mærke. Men skidt, hovedsagen var bare, at vi kunne forsætte med at male. Det skal så sige, hvilket også fremgår af vores billeder, at det er to helt forskellige farver der er malet i nu, men det finder vi nok en løsning på senere.

Solen skinnede og vi gik i gang i haven. Sønnen kaldte at der var noget galt i stuen, den Røde Rosella hun var på bunden af buret. Ind og se efter, ganske rigtig, men da vi nærmede os buret, fløjt hun på pinden igen. Alt åbenbart i orden.

Vi forsatte i haven og en lille times tid efter, skete det så. Vi skulle ind og måle midterpinden i bur 2, og ud fløj vores flotte Røde Rosalla par… og så blev der ellers bandet højlydt. Vi kunne se, at de fløj over i skoven og kunne høre dem så tydeligt, men hjem kom de ikke. Ind og ha kaffen og til stor sorg, var vores Rød Rosella hun i stuen død. Hun efterlod mand og 5 æg

3 på en dag, det var mere end familien kunne tage. Så resten af dagen gik i tavshed.

Indtil mandag aften kunne vi høre vores pips i skoven og håbede på, at de kom hjem i løbet af aftenen eller tirsdag formiddag.

Korn og vand er sat frem i håbet om, at de vender hjem. Håbet er lysegrønt lige som vores byggeri.

Tirsdag den 20. marts. Bo meget tidlig hjemme fra job, dejligt, så kunne vi komme i haven tidligt, så allerede kl. 7.30 var vi i gang, og det første vi hørte var vores pips i skoven og det forfulgte os så resten af dagen uden at vi så skyggen af dem.

Men til trods for en dårlig mandag, havde vi en god tirsdag, vores pips familie blev udvidet med en Stanly han.

Bo havde så heldigvis 3 fridage og de skulle udnyttes, så vi var tidlig på den.

Bur 5-8 skulle op og stå, der skulle måles, skæres, males, tømres og bores.

Vi havde travlt i disse dage, og til vores glæde kunne vi se, at vi virkelig fik udnyttet de 3 dage.

Vi vidste jo godt, at det var de sidste dage vi rigtig kunne komme i gang byggerier, og det hastede jo lidt, da Bo altid arbejder meget omkring Påsken. Så der kunne vi ikke arbejde mere en 1-2 timer højst pr. dag.

 Nu havde byggeriet fart på, alt skulle klares og helst på en gang. Vi var hist, der og alle vegne konstant. Skelettet til bur 5-8 tog form og nu kunne vi for alvor se, hvordan det ville komme til at se ud, og hvor ”stort” det blev.

Mens skelettet kom op, skulle vi jo også lige have på plads, hvilken fugle der skulle i hvilken bure, da det jo ikke er alle fugle der lige kan gå ved siden af hinanden.

 Vi har holdt et par fridage i vores byggeri. Dels på grund af vejret, og Bo’s arbejde, + en hyggelig søndag med fuglemarked og hygge hos Kristian og Bodil  Vinkler i Lem.

Vi skulle bare op og se, og hjem kom vi med en gul kanarie han. Efter den dejlige formiddag, kørte vi en tur til KS for at se, hvad Kurt lige havde at byde på, herfra fik vi så en Rød Rosalla hun. 

Vi var nået så langt, at bur 5-8 faktisk blev lavet som samlebånds arbejde. Bo fik lavet rammer, Heidi fik malet, og så snart det var tørt, skulle det sættes op. Vi kunne rigtig begynde at se ende på det udvendige byggeri, og vi glæde os til at få vores pips på plads i de nye bure som er længere og bredere end dem de havde før.

Nu er det udvendige byggeri færdig og alle 41 pips er på deres pladser.

Vi mangler kun de sidste finesser rundt omkring, og så skal vi i gang med de indvendige bure, isolering, støbning af gulv, lys og de 2 døre.

 De sidste finesser er færdige, og der er malet færdigt. I hvert fald 1. gang maling er færdig.

Nu står den på velfortjent ferie ved Gardasøen i 8 dage, inden vi skal i gang med det indvendige.

Men vi nåede vores mål. Færdig med det udendørs inden vores ferie, så vores pips havde optimale forhold når vi tog hjemme fra.

Vi kan nu nyde alle 41 fugle i deres nye hjem, og flere af vores hunner er så godt tilpas, at de har lagt sig på diverse reder. Hvilket jo glæder os rigtig meget.

Vi har så efterfølgende sat et bur 9 på langsiden og alle de udvendige bure på bagsiden er færdige.

Der er lavet huller så de kan kommer ud og ind nu. Sidste hånd på værket, bliver at få lukket af for vinteren. Dette må så gøres i uge 44-45

Det skal så lige siges, at vores fuglehold har passeret de 120 stykker.  Det kan jo ske, når man lige pludselig får plads til flere former for fugle, der kan gå sammen.

Men vi har stadig vores princip.. Et hold parakitter, 1 han og 2 hunner af kanariefuglene og et hold vagtler i hvert bur på forsiden.  På bagsiden er Rosa Bourkes, Sangparakitter og de Rødbrystet Græsparakitter disse går dog sammen i flok i hvert deres voliere.

 Næste projekt hedder haven omkring voilerne. Der skal lægges belægning, så man kan komme hele vejen rundt. Det skulle gerne lykkes os i løbet af vinteren.

Dette var vores lille beretning om vores voliere byggeri.

Tillykke til Heidi og Bo

 med jeres nye voliere anlæg.

Tak for at vi måtte se med under byggeriet.

Seneste kommentarer

21.09 | 06:41

Hej Birgitte
Nej vi holde desværre ikke flere fugleudstillinger, da besøgstallet ikke står mål med det store arbejde der er med at lave den.

20.09 | 21:36

Hej
Afholder i ingen fugleudstillinger for offentligheden i 2022, som i gjorde før Corona? Vil det komme efterfølgende år?

03.07 | 18:18

Jeg mangler 3 stk europæiske hunner og 1 han. Bor på Fyn. Er der nogen der har dem til salg.?
Mobil 27191506.

01.04 | 10:51

Hej Helle du skal være velkommen i foreningen, jeg må bede dig sende dine oplysninger til en fra bestyrelsen, se fanebladet; Bliv medlem; for hvilke oplysninger vi skal bruge,

Del siden