Opdræt af

Dybowskis dråbeastrild

Euschistospiza dybowski

Af BRUNO R. BACH, Skjern 

I forbindelse med et besøg hos Arnfred Madsen i Bedsted, i juni 2017, opdagede jeg en lille flok af disse – synes jeg – smukke fugle

Arnfred fik mig overbevist om, at jeg skulle have sådan et par med hjem. Jeg var nu nok heller ikke så svær at overtale, da jeg altid har haft en forkærlighed for de forskellige dråbeastrilder, og da fuglene var i en rigtig god kondition, kom der et par med hjem til Skjern.

Beskrivelse

Hannens hoved og hale er mørkt skiffergrå. Ryg, skuldre og gump karminrøde. De røde overhaledækfjer breder sig lidt ud over den sorte hale. Vingedækfjer og svingfjer er olivenbrune, hvoraf de første har små hvide pletter. Strube og bryst er mørkt skiffergrå. Underkroppen til underhaledækfjer sort med talrige hvide dråbetegninger på kropssiderne. Øjet rødt med rødlig øjenrand. Næb sort, ben sortbrune.

Hunnens ryg og gump er lysere farvet i den røde farve og har skiffergrå underside, hvor hannen har sort underside. Øjenranden er grålig, og tillige virker hunnen mindre end hannen.

 Ungfuglene er mere matte i farverne end hunnen. De er farvet ud til voksendragt efter ca. 3 mdr.

 Det er fugle med en længde på 12 cm og med en vægt på 12-14,6 g. Ringstørrelsen er 2,5 mm.

 Udbredelse og levevis

Dybowskis dråbeastrild kommer fra Vestafrika, hvor den er udbredt i et bælte fra det østlige Sierra Leone, gennem højlandet i Nigeria til det nordøstlige Zaire, et område som strækker sig over 2.760.000 km2. Bestanden er ikke opgjort, men den er ret almindelig, og regnes ikke for at være truet.

De træffes mest i områder med en bevoksning af græs, ved vådområder samt i udkanten af galleriskove og i andre former for lidt tættere bevoksninger, men ikke i egentlig skov.

De færdes meget på jorden i dækning af buske, hvor de også finder deres føde, der består af græsfrø og andre små frø, desuden en hel del insekter, især til opfodring af unger, blandt andet er flyvende termitter et foder, der står højt på menukortet.

De bygger en lukket rede af græsstrå i en busk, oftest mellem 50-150 cm over jorden. Reden fores med mos og fjer. Indgangen til reden er gennem en 8 til10 cm lang tunnel. Hunnen lægger 3-6 æg, som udruges på 12-13 dage skiftevis af begge køn. Ungerne forlader reden efter knap 3 uger og eftermades i yderligere et par uger, hvorefter de kan klare sig selv.

Som så mange andre af de afrikanske pragtfinker er de af og til værtsfugle, for redesnyltende arter. I dette tilfælde er det camerounatlaskfinke, Vidua camerunensis.

De har en ret varierende og kraftig sang, som veksler mellem triller og fløjtende lyde, som nogle ornitologer har beskrevet værende meget lig det man kan høre fra nattergal, Luscinia luscinia og solsort, Turdus merula.

 Adfærd

Dybowskis dråbeastrild bygger bestemt ikke deres rede tæt op af artsfællers, og de er ofte ret territoriehævdende. De tolererer hverken artsfæller, eller andre dråbeastrilder, i volieren. Det er beskrevet, at hanner hos nogle dråbeastrilder også kan være hårde ved hunnen, så nogle anbefaler, at de adskilles udenfor yngletiden, og ikke sættes sammen før hunnen er klar. Dette sidste er nok mest aktuelt, hvis de opdrættes i kassebure eller små volierer. Nogle hanner kan også være aggressive over for halvvoksne unger, især hvis der ikke er tilstrækkelig plads.

 Fuglene kom hjem

Efter hjemkomsten gik de i første dage i et kassebur i kælderen, så jeg lige kunne gå og holde lidt øje med dem. Normalt sidder mine nyindkøbte fugle i karantæne i 3 uger i dette bur, men nu var det sommer og vejret var godt, så jeg tog chancen og satte dem ud i en af mine volierer der har en størrelse på ca.3x3 meter. Her kom de til at gå sammen med 1,1 spidshalet bæltefinke, Poephila acuticauda, 1,1 helenaastrild, Estrilda astrild, 1,1 rødhovedet gouldsamadine, Erythrura gouldiae. Det skulle vise sig at være en fin sammensætning, for alle par i volieren kom med unger.

Det første opdræt

De så da også ud til at befinde sig fint, og der gik ikke længe, inden de begyndte kurmageriet med strå i næbbet, og rede bygning. Reden blev bygget lavt i en stor tuja.

Ca. 14 dage efter fuglene var kommet ud bemærkede jeg, at jeg kun så dem på skift, så jeg håbede at det var fordi de rugede.

Jeg kunne ikke vide det med sikkerhed, for jeg kigger aldrig i fuglenes reder, eller fører nogen form for redekontrol, så mine observationer er den eneste form for kontrol jeg fører.

Efterhånden så jeg dem sjældent, men kunne da trods alt konstatere, at når de var oppe for at spise, så var begge stadig var i live, så de måtte have gang i noget. Ventetiden bliver lang, når man bare går og tror og håber på unger, så glæden var stor da jeg i starten af september så en unge, og dagen efter endnu en, så to unger, og begge viste sig at være hunner. Det var næsten mere end jeg havde kunnet håbe på med et par fugle, jeg kun havde haft i 3 måneder.

14 dage efter var de væk igen, men nu var det hen på efteråret, temperaturen var ok, men dagene var blevet korte, så jeg satte et lysstofrør op for at forlænge dagen i håbet om, at det måske skulle lykkes. Flot var det, at stå tidlig op til en oplyst voliere.

Sidst i oktober turde jeg ikke lade dem sidde ude længere, da det begyndte at blive koldere. Hellere gå glip af et opdræt end at miste forældrene. De blev derfor sat ned i min kældervoliere, hvor mine fugle overvintrer ved ca. 15 grader.

Her har de gået sammen med 14 forskellige arter småfugle, inklusive deres egne unger, uden problemer.

 Det næste opdræt

I midten af februar 2018 kunne jeg se en ændring i deres adfærd, da hannen begyndte at jage nogle af de andre og især den ene af deres egne unger. Jeg anbragte dem derfor i en lille voliere på 120x90x70 cm., med lidt grene og en rede, for at se om de ville i gang igen.

Der gik ca. en uge, så var de i fuld gang med at bygge rede, og 11/3 var det første æg lagt. Denne gang har jeg sat et lille kamera op, for at kunne følge dem uden at forstyrre, men det med at forstyrre dem, ser det ikke ud til at man kan. De har ikke på noget tidspunkt forladt reden, når jeg har fodret, så de må siges at være meget redefaste. Dette opdræt resulterede i to unger, som desværre lå og var døde på bunden næste morgen.

De havde forladt reden alt for tidligt, og ikke kunnet finde tilbage i reden om natten.

Tredje opdræt

Sidst i april blev de så sat ud i volieren, hvor de havde gået året før, sammen med 1,1 spidshalet bæltefinke, 1,1 helenaastrild, 1,1 rødhovedet papegøjeamadine, Erythrura psittacea, og 1,1 hartlaubsisken, Ochrospiza mozambica caniceps.

Sammensætningen så ud til at fungere fint, og Dybowskierne byggede hurtigt rede i tujaen, hvor de også byggede året før, og der gik ikke længe, inden jeg kun så dem på skift og den 10. juni kom 3 fine unger på pind.

Der gik kun ca. en uge, så var de i gang med at bygge rede igen, så da ungerne var 14 dage gamle, blev de ikke madet mere, og jeg kunne se de gamle var i gang igen. Dette opdræt, og helenaastrildernes, blev desværre ødelagt af et par spidshalede bæltefinker, som ikke kunne komme overens og jagtede hinanden rundt i volieren. De blev indfanget, og der blev igen ro i volieren. Det hjalp med lidt mere ro, for de er siden kommet med et kuld mere på **** unger.

 Foderet

Foderet de har haft til rådighed, har været en god tropeblanding, siskenblanding, fonio paddy og en blanding jeg laver med perle morbide, æggefoder og spiret frø. Af animalsk foder har de fået buffaloorm, pinkies, myreæg og røde myggelarver, alt købt som frost.

Dybowskis dråbeastrild er en meget dejlig fugl at have i sine volierer, og hvis man har mulighed for at byde dem de rette forhold, så synes jeg man skal prøve dem. Jeg kan i hvert fald anbefale dem, og de har været til stor glæde for mig.