Blågrøn papegøjeamadine (Erythrura tricolor).

Opdrættet af Bruno Bach.

Levested.

Indonesien, og omliggende øer.

Generelt.  

Blågrøn papegøjeamadine, tidligere hed den Forbes papegøjeamadine. Det er der stadig mange, der kalder den (det er ikke let at vænne sig til et nyt navn i en sen alder). Den er en af de mindste medlemmer af slægten Erythrura. Længden ca. 10 cm. Den er forholdsvis let at holde og opdrætte. Den trives fint på en god tropeblanding, spiret frø og grønt i form af agurk, salat og hønsetarm.  

Forældrefuglene

Levende foder er ikke nødvendigt for et vellykket opdræt, men de tager gerne melorme. Der lægges 3-6 æg, som udruges på 13-14 dage, og ungerne er ifølge, hvad jeg har læst, selvstændige når de er 21 dage. Det er dog ikke min erfaring, da de blev jaget af hannen allerede 14 dage efter, de havde forladt reden, og måtte tages fra.

Kønsforskel.

Som det fremgår af billedet er er hannen mørkere blå end hunnen.

Anskaffelse. 

Da jeg efter en længere pause besluttede, at nu skulle jeg igen have fugle, meldte spørgsmålet sig så, hvad skulle jeg have. At det skulle være småfugle, var der ingen tvivl om, men hvilke og var de til at få fat på til rimelige penge. Der er jo unægtelig sket meget på de ca 15 år, der er gået, siden jeg sidst havde fugle. Nogle koster jo stadig det samme, andre er steget til det ti-dobbelte. Hos en opdrætter havde jeg set den blågrønne papegøjeamadine, som jeg syntes var smukke og livlige fugle, så de kom på ønskelisten, og så gik søgningen i gang. Der kom da også ret hurtig et par unger fra 14 til salg på  fuglemarkedet.dk., som jeg købte.

Sammensætning.

Midt i april 15 blev de (da vejret så ud til at blive fint)  flyttet fra  kælderen, til en ude voliere på 5,0 x 2,5 m. 2 m. høj uden inderum  sammen med 1,1 Rød dråbeastrild, 1,1 Guldbrystet astrild, 1,1 Broget astrild, 2,2  Ringastrild, 1,1 Mexikansk husfinke, 1,1 Sølvnæb, 1,1 Cubafinke og et par Kinesisk dværgvagtler. Det med vejret holdt dog ikke, der kom jo en længere periode med koldt vejr, helt ned til frysepunktet. Der var nu ingen af fuglene, der så ud til at lide under det. Så de fik lov at blive ude. Denne sammensætning virkede fint  uden stridigheder, dog måtte Sølvnæbbene tages fra, da de syntes, det var lettere at hente redemateriale fra de andres reder.

Opdræt. 

Allerede sidst i januar havde de travlt i en af de reder, jeg havde opsat som sovereder og slæbte rundt med, hvad de kunne finde, så jeg gav dem lidt redemateriale, men regnede bestemt ikke med, det blev til noget, for der var jo mange fugle i den lille voliere. Men 8/2 var der dog æg i reden, og 16/3 kom der 2 unger på pind, så det generede dem åbenbart ikke, at de var i en overfyldt  kældervoliere.

De blev nu forhindret i yderligere forsøg, da de jo gerne skulle ud i den store voliere, når vejret blev til det. De blågrønne så bestemt ikke ud til at have noget imod det kolde vejr, dette forår bød på, for allerede 26/4 havde de bygget rede, og der var æg. De brugte en lukket kurverede, som de fyldte med  kokostrævler og forede den med sharpi og sisal. Der blev lagt 4 æg, som parret skiftedes til af ruge på, og 14/5 var der 3 unger på pind. Den sidste uge, ungerne var i reden, så jeg ikke forældrene i reden, men ungerne blev madet gennem redehullet 3/6. forlod 3 unger reden.

Efter ungerne havde forladt reden blev de udelukkende madet af hannen, til de var selvstændige. Da de var 14 dage gamle, var jeg nødt til at tage ungerne fra, for hannen begyndte at jage dem rundt i volieren, og han madede dem heller ikke længere.

Det viste sig, at der allerede var unger igen, og 9/7 var der 3 unger på pind, altså kun 36 dage efter sidste kuld. Det så nu ud til at de helt naturlig tog en pause efter 3 kuld, og de blev indfanget og sat i kælderen sammen med  ungerne, til de skulle med på udstilling.

Bemærk de klare næsten lysende blå  madepapiller, som mange småfugle er udstyret med. Så kan forældrene se, hvor de skal fodre ungerne i den mørke rede. Ungerne begynder udfarvning, når de er ca. 3-4 mdr. gamle.

Efterskrift.  Blågrøn papegøje-amadine er en rigtig   smuk og livlig fugl at have i sin voliere. Fredelig over for andre (har aldrig set den strides med andre).

Meget aktive, alt skal undersøges i volieren. Er tillige lette at passe, så de kan absolut anbefales.