Vagtel

(Coturnix coturnex)

  Af Karl Gustav Nielsen, Tarm

  Europæisk vagtel er vel det, den oftest bliver kaldt i daglig tale, det har måske noget med dens udbredelse at gøre, den er udbredt i det meste af Europa og en del af Asien. Den findes også i Danmark, men ikke i særlig stort antal.

Jeg kender to fuglevenner her i det Vestjyske, som har mødt denne vagtel i naturen.

Den ene mødte en lille flok på en markvej, hvor han kom kørende. Det var først da de lettede han blev opmærksom på dem, men som han siger, når de pisker af sted er man ikke i tvivl om, at det er en Vagtel man har mødt.

På en af mine mange cykel turer i det skønne område ved Skjern å har jeg selv hørt den, det var en han der gav hals fra sig og det var nøjagtig den samme kalde lyd, som jeg hører fra dem jeg har i mine volierer.

Her må det være på sin plads med lidt reklame for Skjern-å-projektet.

Skjern-å-projektets formål var at genskabe et stort naturområde med våde

 og lavt liggende områder omkring Skjern å, hvor de sidste 20 km af åen ud til Ringkøbing fjord også blev genslynget.

Et område som tiltrækker rigtig mange fugle. Skestorken har fundet egnede yngleområder ved Skjern å.  Der har været havørne i området omkring Skjern enge i flere år. I 2010 har et par havørne bygget rede og fået unger på vingerne i Lønborg plantage, en plantage som ligger tæt ved Skjern å.

Også dyr og planter nyder godt af området, det gør vi lokale beboer bestemt også, det er også blevet et område som tiltrækker mange turister. Danmarks næste natur park ……?

Området er efter min menig denne titel værdig.

Nu tilbage til den Vagtel som det skulle handle om. Jeg har haft Europæisk vagtel eller det som jeg mener, må være den ægte Europæiske vagtel i mange år. Der har været kyllinger af denne vagtel hvert år, siden de kom i mine volierer, og de snakker stadig europæisk…

I DANSK FUGLEHOLD 12. årgang side 301, i rubrikken Spørgsmål & Svar, skriver Bent Hansen Særslev i et svar. Hvis man sætter 1,0 Europæisk vagtel og 0,1 Japansk Vagtel sammen vil 1. generation give kyllinger, der ligner Europæisk vagtel, men iflg. en tysk opdrætter skulle man imidlertid kunne afsløre en sådan blanding, idet det kun skulle være den renracede Europæisk vagtel, der har den Europæisk Vagtels stemme, medens krydsningen får stemme som Japansk Vagtel, selv om de ligner Europæisk vagtel.

Europæisk Vagteler er lidt sky og trykker sig mod jorden med bagenden op og hovedet ned på jorden, når der er noget den bliver bange for, derfor vil en voliere med godt bunddække være afgørende for deres velbefindende, der skal dog meget forstyrrelse til før den flyver op. Når jeg kommer med skålen, hvori der plejer at være melorm i er de bestemt ikke sky eller bange.

Deres skyhed er mest om efteråret, det har måske noget med tiden, hvor de normalt ville trække syd på, at gøre? 

Det kunne måske tænkes.

Det er en fredelig vagtel, jeg har aldrig set den jage duerne når de er på jorden for at søge føde, hvorimod dens nære slægtning Harlekin vagtel (Coturnix delegorguni) godt kan finde på at jage duerne, hvis de kommer for tæt på. For begge arters vedkommende kan de varmt anbefales, da de er rolige bundfugle, de flyver ikke op om natten for at sove, som mange af de større vagtler gør, og derved ødelægge de reder der måtte være længere oppe i volieren.

Japansk Vagtel (Coturnix japonica) er nok den mest kendte i denne slægt af Vagtler, jeg har ikke nogen erfaring med denne Vagtel, hvorimod jeg har haft Regnvagtel (Coturnix coromandelica) en kort periode, den var meget urolig og sky i begyndelsen, den blev dog mere rolig som tiden gik.

Den fjerde art i denne slægt er Sortbrystet Vagtel (Coturnix pectoralis) den har været i landet og skulle også være opdrættet her, mig bekendt er den ikke her nu.

Et vellykket opdræt ved Europæisk Vagtel har ladet vente på sig, der bliver ofte lavet reder, en fordybning i jordbunden gerne under et græstue eller under noget andet bunddække. Der lægges 10-12 olivengulbrune æg med mørke pletter, som udruges på 16-17 døgn.

Sidste år var der en af hønerne som lagde sig til at ruge, hun rugede fast tiden ud, men havde alt for mange æg, til at hun kunne ruge dem godt nok.

Hun gav mig ikke lejlighed til at fjerne nogle af æggene, jeg blev enig med mig selv om, at forstyrres det skulle hun ikke, så kyllinger blev det ikke til denne gang.

Håber på bedre held næste gang, så rugemaskinen kan få lov til at samle støv.

Kommentarer