Rødmasket astrild

Rødmasket astrild

Pytilia hypogrammica

Rødmasket astrild

Pytilia hypogrammica

Ved et besøg hos Arnfred  i Bedsted i efteråret 2017, sad der et par Rødmasket astrilder, som var rigtig fin kondition, så dem valgte jeg at give mig selv i fødselsdagsgave, man skal jo være lidt god ved sig selv. Efter hjemkomsten blev de sat i et karantænebur i 3 uger, hvorefter jeg satte dem i min store kældervoliere, ca. 4×1 m. samme med de andre fugle, 12 forskellige arter, her skulle de så gå til vejret blev til at de kunne komme ud. De så ud til at befinde sig fint her, og jeg så aldrig stridigheder med nogen af de andre fugle. Da foråret kom, sidst i april blev de sat ud i min største voliere 5×2½ m Sammen med 1,1 Sommerfuglefinke, 1,1 Brunbrystet sivfinke, 1,1 Blågrøn papegøjeamadine, og 1,1 Maskebæltefinke og 1,1 Husfinke. En sammensætning som fungerede fint uden stridigheder, jeg har før oplevet at fugle der forliges fint i vinterkvarter, ikke kan tåle hinanden, når de skal yngle, men det lærer man jo med tiden, hvad der kan gå sammen.

Sommeren 18, gik uden de Rødmaskede astrilder prøvede på andet end et par redebyggerier, hist og her, men ikke noget seriøst, hvorfor ved jeg ikke, for de kom fint ud af det med de andre.

Sommeren 19. Her kom de ud med stort set samme sammensætning, Husfinkerne var dog skiftet ud med et par Kapuzinersisken. Nu skete der endelig noget ved dem for da vi kom hen sidst i maj, opdagede jeg at de lå og rugede og 19 juni forlod 3 unger til min store glæde reden, jeg havde haft et lille kamera placeret ude foran reden, her kunne jeg de sidste par dage inden de forlod reden, se hvordan de gamle prøvede at lokke dem ud. Ungerne blev taget fra da de var ca. 3 uger gamle. Derefter så der ikke ud til at ske mere ved dem, men det undrede mig godt nok at de somme tider var væk men jeg fandt ikke nogen rede, så stor var min forundring, da der 19. aug. igen sad igen 3 unger, det viste sig at de havde overtaget den rede Kapuzinersiskenerne havde lavet, og jeg troede det var dem der rugede i den. Denne glæde varede dog kun til dagen efter for da fandt jeg den gamle han og 2 af ungerne som lå døde, virkeligt surt når man nu lige havde et godt par. Hunnen passede den sidste unge fint, Nu gik jagten så ind på at finde en ny han, og jeg fandt ved en fugleven 2 hanner, det var jo fint da jeg havde en hununge i overskud. Så nu havde jeg så 2 ubeslægtede par til avl i 2020.

Vinteren over havde parret med ungen fra 19 gået i et stort kassebur vinteren over, og det viste sig at da de skulle ud, lå de og rugede, så de fik lov at blive inde, dette endte dog med 3 unger smidt ud. Og derefter kom så ud i den store voliere. Efter de kom ud, gik de hurtig i gang igen, og de havde igen 3 unger, de døde desværre en nat hvor det var meget koldt. De tog så en lille pause men 1. sept. kom der 3 unger på pind ved dem.

Parret med den gamle hun blev i foråret sat ud i min mindste voliere 3×2 m. sammen med Hellenaastrild og Guldbrystet astrild. De Rødmaskede gik i gang i en rede bagerst i volieren, og 20 juni kom der 2 unger på pind. De gik hurtigt i gang igen i en rede ude forrest i volieren og 2. sept. kom der 3 unger på pind. Ved dette par oplevede jeg at hunnen så ud til at være bange for at gå ind og made ungerne, hun var mange gange oppe forbi reden 4 – 5 gange og kigge, inden hun meget forsigtig listede ind meget kort, hannen derimod fodrede flittigt.

Foderet de har haft til rådighed, har været Tropeblanding, Siskenblanding, friskplukket græsfrø, og fuglegræs  æggefoder, fonio paddy, Nutribird C 15. en opmadningsblanding jeg laver med Perle Morbide spiret frø æggefoder druesukker breedmax. Frosne Pinkies, Buffaloorm og Myreæg. Fuglene får også et stykke agurk hver dag, hvor de tager det bløde med kernerne, resten smider jeg i en spand der står inde i volieren, det er noget der er godt til at samle frugtfluer, spanden blev ofte besøgt af de Rødmaskede, mens de havde unger.

Ved alle opdræt har de Rødmaskede astrilder valgt en halvåben trækasse, øverst i volieren, og foret den udelukkende med lidt kokustrævler, så det er faktisk en meget simpel rede.

Det er en fugl som efter min mening egner sig bedst til en viliere, og gerne sammen med andre fugle, da den er fredelig over for andre arter. Jeg har prøvet et par gange at opdrætte dem i et kassebur, men har ikke haft held med det.

Lidt om mit fuglehold, som pt. består af 16 forskellige arter, hovedsagelig Afrikanske og Australske småfugle, fuglene har jeg i kælderen i vinterperioden, her har jeg 9 store kassebure 2 mindre volierer og en voliere på 3×1×2 m. her overvintrer de fleste. Her prøver jeg også med lidt avl om vinteren, men de fleste får en pause. Om sommeren kommer de fleste ud i mine 3 volierer, enkelte bliver i kælderen, for også at bruge den mulighed, f.eks. er det min erfaring at mine Malet astrild, ikke vil noget i en udevoliere om sommeren, men yngler flittigt i et kassebur om vinteren. Til dem som helst skal gå koldt har jeg en lille voliere i garagen, den bruges om sommeren, til unger der er taget fra.

Bruno R. Bach

Skjern

Ved et besøg hos Arnfred  i Bedsted i efteråret 2017, sad der et par Rødmasket astrilder, som var rigtig fin kondition, så dem valgte jeg at give mig selv i fødselsdagsgave, man skal jo være lidt god ved sig selv. Efter hjemkomsten blev de sat i et karantænebur i 3 uger, hvorefter jeg satte dem i min store kældervoliere, ca. 4×1 m. samme med de andre fugle, 12 forskellige arter, her skulle de så gå til vejret blev til at de kunne komme ud. De så ud til at befinde sig fint her, og jeg så aldrig stridigheder med nogen af de andre fugle. Da foråret kom, sidst i april blev de sat ud i min største voliere 5×2½ m Sammen med 1,1 Sommerfuglefinke, 1,1 Brunbrystet sivfinke, 1,1 Blågrøn papegøjeamadine, og 1,1 Maskebæltefinke og 1,1 Husfinke. En sammensætning som fungerede fint uden stridigheder, jeg har før oplevet at fugle der forliges fint i vinterkvarter, ikke kan tåle hinanden, når de skal yngle, men det lærer man jo med tiden, hvad der kan gå sammen.

Sommeren 18, gik uden de Rødmaskede astrilder prøvede på andet end et par redebyggerier, hist og her, men ikke noget seriøst, hvorfor ved jeg ikke, for de kom fint ud af det med de andre.

Sommeren 19. Her kom de ud med stort set samme sammensætning, Husfinkerne var dog skiftet ud med et par Kapuzinersisken. Nu skete der endelig noget ved dem for da vi kom hen sidst i maj, opdagede jeg at de lå og rugede og 19 juni forlod 3 unger til min store glæde reden, jeg havde haft et lille kamera placeret ude foran reden, her kunne jeg de sidste par dage inden de forlod reden, se hvordan de gamle prøvede at lokke dem ud. Ungerne blev taget fra da de var ca. 3 uger gamle. Derefter så der ikke ud til at ske mere ved dem, men det undrede mig godt nok at de somme tider var væk men jeg fandt ikke nogen rede, så stor var min forundring, da der 19. aug. igen sad igen 3 unger, det viste sig at de havde overtaget den rede Kapuzinersiskenerne havde lavet, og jeg troede det var dem der rugede i den. Denne glæde varede dog kun til dagen efter for da fandt jeg den gamle han og 2 af ungerne som lå døde, virkeligt surt når man nu lige havde et godt par. Hunnen passede den sidste unge fint, Nu gik jagten så ind på at finde en ny han, og jeg fandt ved en fugleven 2 hanner, det var jo fint da jeg havde en hununge i overskud. Så nu havde jeg så 2 ubeslægtede par til avl i 2020.

Vinteren over havde parret med ungen fra 19 gået i et stort kassebur vinteren over, og det viste sig at da de skulle ud, lå de og rugede, så de fik lov at blive inde, dette endte dog med 3 unger smidt ud. Og derefter kom så ud i den store voliere. Efter de kom ud, gik de hurtig i gang igen, og de havde igen 3 unger, de døde desværre en nat hvor det var meget koldt. De tog så en lille pause men 1. sept. kom der 3 unger på pind ved dem.

Parret med den gamle hun blev i foråret sat ud i min mindste voliere 3×2 m. sammen med Hellenaastrild og Guldbrystet astrild. De Rødmaskede gik i gang i en rede bagerst i volieren, og 20 juni kom der 2 unger på pind. De gik hurtigt i gang igen i en rede ude forrest i volieren og 2. sept. kom der 3 unger på pind. Ved dette par oplevede jeg at hunnen så ud til at være bange for at gå ind og made ungerne, hun var mange gange oppe forbi reden 4 – 5 gange og kigge, inden hun meget forsigtig listede ind meget kort, hannen derimod fodrede flittigt.

Foderet de har haft til rådighed, har været Tropeblanding, Siskenblanding, friskplukket græsfrø, og fuglegræs  æggefoder, fonio paddy, Nutribird C 15. en opmadningsblanding jeg laver med Perle Morbide spiret frø æggefoder druesukker breedmax. Frosne Pinkies, Buffaloorm og Myreæg. Fuglene får også et stykke agurk hver dag, hvor de tager det bløde med kernerne, resten smider jeg i en spand der står inde i volieren, det er noget der er godt til at samle frugtfluer, spanden blev ofte besøgt af de Rødmaskede, mens de havde unger.

Ved alle opdræt har de Rødmaskede astrilder valgt en halvåben trækasse, øverst i volieren, og foret den udelukkende med lidt kokustrævler, så det er faktisk en meget simpel rede.

Det er en fugl som efter min mening egner sig bedst til en viliere, og gerne sammen med andre fugle, da den er fredelig over for andre arter. Jeg har prøvet et par gange at opdrætte dem i et kassebur, men har ikke haft held med det.

Lidt om mit fuglehold, som pt. består af 16 forskellige arter, hovedsagelig Afrikanske og Australske småfugle, fuglene har jeg i kælderen i vinterperioden, her har jeg 9 store kassebure 2 mindre volierer og en voliere på 3×1×2 m. her overvintrer de fleste. Her prøver jeg også med lidt avl om vinteren, men de fleste får en pause. Om sommeren kommer de fleste ud i mine 3 volierer, enkelte bliver i kælderen, for også at bruge den mulighed, f.eks. er det min erfaring at mine Malet astrild, ikke vil noget i en udevoliere om sommeren, men yngler flittigt i et kassebur om vinteren. Til dem som helst skal gå koldt har jeg en lille voliere i garagen, den bruges om sommeren, til unger der er taget fra.

Bruno R. Bach

Skjern