Guldbrystet astrild

Guldbrystet astrild

Amandava  subflava

Af Bruno R Bach Skjern

Lidt om mine erfaringer med denne skønne lille fugl, som findes i 4 underarter, mine er Amandava / subflava / subflava, som nok er den mest almindelige i vores fuglehold.

Den guldbrystede astrild er en af de mindste fugle i vores fuglehold. Den vejer kun 7 -  9 g. og er 9 cm. lang, så man skal passe på, at der ikke er for store sprækker i volieren, da den nemt kan komme ud. Jeg har set den komme gennem tremmerne på et forsidegitter, når den bliver presset op mod det men har jeg dog aldrig oplevet det, medmindre jeg var ved at fange dem.

Mit første par guldbrystet købte jeg på efterårsmarkedet i Assentoft i 2014, sælgeren vidste ikke hvor gamle de var, men havde haft dem et par år. Fuglene så fine ud, så de kom med hjem. De blev sat i en voliere i kælderen og begyndte hurtigt at bygge rede og lægge æg, de viste sig  desværre at være ubefrugtet. Sådan gik de næste par år masser af æg men alle ubefrugtede, så nu opgav jeg dem, og fuglene fik lov at blive siddende, for det kunne jo være, at de var blevet for gamle. Hunnen klarede sig fint helt indtil foråret 2020, hvor hun desværre døde, efter at have været alene i et år.  Man kunne også se, hun var gammel, halen var helt hvid på hende, men hun var jo også ved at være en gammel dame, Jeg formoder hun har været mindst 7 til 8 år gammel.

I efteråret 2018 havde en fugleven fået unger af hans, så jeg købte et par af ham, godt nok søskende, men så måtte jeg jo finde nogle, der passede til dem, Det var dog først i efteråret 19, at jeg fandt en hun ved en fuglehandler, så den kom med hjem og blev parret med hannen, jeg havde. Det passede fint, for jeg havde en fugleven, som kunne bruge hunnen, da han havde en han siddende, så den fik han.

I foråret 2020 kom min fugle ud i voliererne i haven sidst i april, og samtidig kom min fugleven med hans par, da han mente de passede bedre ved mig, De skulle lige igennem en fældning, og så skulle de være klar til at yngle, sagde han. Parret blev sat i min kældervoliere sammen med et par Brunbrystet sivfinker, som lå og rugede. Fuglene havde åbenbart ikke hørt at de skulle igennem en fældning, for inden for den 1. uge havde de bygget rede og lagt æg, samtidig konstaterede jeg, at parret ude også rugede  Nu var det jo så spændende, om det virkelig skulle lykkes med unger af begge par, det skulle det så vise sig at det kunne, for 15. juni kom 2 unger på pind ved parret ude og 17. juni kom der 4 unge ved parret i kælderen. Parret ude skete der ikke mere ved, byggede rede og rugede en gang mere, men der kom ikke flere unger, de nød bare vejret resten af sommeren. Men parret i kælderen byggede ret hurtigt en ny rede i den anden ende af volieren og begyndte at ruge her, det generede dem åbenbart ikke, at de brunbrystede sivfinker byggede en interimistisk rede oven på deres, for 20. august fik de guldbrystede 3 unger på pind og en uge senere 3 unger ved de brunbrystede sivfinker. Her var jeg nødt til at sætte noget tråd op over de brunbrystedes rede, da de guldbrystedes unger synes det var fint at opholde sig der. Volieren i kælderen er 1,2 × 2,5 × 2,1 m ,så der var da plads nok til de 2 par. Min mindste voliere ude måler 1,8 × 3,0 × 2,0 m. Her var desuden Rødmasket astrild 5 unger, Hellenaastrild 2 unger, og Rødhovedet papegøjeamadine 5 unger.

De forsvarer deres redeomgivelser, og selv om det det er en lille fugl går den ikke af vejen for at jage større fugle væk fra reden. Men parret i kælderen accepterede fint, at de brunbrystede lå oven på deres rede og rugede, og jeg så aldrig stridigheder mellem dem.

Mine Guldbrystede astrilder har været meget redefaste, og de forlod den kun, hvis jeg kom helt hen til reden for at stille min nysgerrighed. Da jeg ikke fører regelmæssig redekontrol, har jeg ikke tid på hvor længe de ruger og ungerne mades i reden. Men LDF pasningsvejledning siger at de lægger 4 – 6 æg som udruges på ca 12 dage, og ungerne forlader den efter ca 18 dage.

Foderet, de har haft til rådighed, har været Tropeblanding, friskplukket græsfrø, fuglegræs,  æggefoder, fonio paddy, Nutribird C15. og en opmadningsblanding jeg laver med Perle Morbide, spiret frø, æggefoder, druesukker, breedmax, Pinkies, Buffaloorm og Myreæg. Som jeg køber frossen. Fuglene får også et stykke agurk hver dag, hvor de tager det bløde, Det de ikke spiser bliver smidt i en spand, hvor det så danner frugtfluer, dette gør jeg dog ikke i kælderen, jeg tror ikke det vil være populært, med fluer i hele huset. Sommeren igennem får mine fugle ikke tilskud af vitaminer, men om vinteren får de Nekton S dagligt i drikkevandet.