Her finder du nogle af de artikler, som foreningens medlemmer har skrevet til vores medlemsblad, et blad der udkommer 10 gange om året.

Maling af volieretråd.

På et medlemsmøde i foråret, viste jeg billeder af mine volierer, og nogle spurgte, om det var glas, jeg havde for? Nej jeg har tråd som alle andre, men jeg maler det matsort. Dette snyder øjet, og man ser det næsten ikke, og fuglene er meget lettere at se. Ligeledes er det meget lettere, at tage billeder af fuglene, når der ingen genskin er fra tråden. På billedet er det let at se, hvor jeg har malet, bemærk firkanten der er malet på den ene sektion, det ser ud som om, der er hul i tråden.

Jeg bruger en maling der er beregnet til metal, og ruller det på med en lille malerulle. Tidsforbruget ca. 1 time på denne voliere, så det er overkommeligt.

Tak for de gode råd til Bruno Bach.

 

Æggefodersandkage.

15 stk. æg

2 dl. madolie

500 gr. sukker

75 gr. kartoffelmel

500 gr. hvedemel

125 gr. soyamel

125 gr. majsmel

125 gr. hvedeklid

Røres sammen og bages i form - 2 stk

150 gr. i varmluftovn

170 gr. i alm. ovn

Bagetiden er ca. 80 - 90 min.

Skær kagen i skiver og pak det i plastposer, frys det hele ned.

Fuglene er vilde med det og sandkagen erstatter æggefoderet fuldstændig

til opmadning af både spidsnæb og krumnæb.

 

 

 

GRÅ FLUESNAPPER

 En dejlig sommer dag, ude ved vores lille fritidshus, sad vi på terrassen med vores frokost kurv, - huset ligger ude i Forsum, lidt syd for Tarm, midt i en fredsskov.

 

Jeg blev opmærksom på en lille grå fugl, der fløj fra den ene træ til et andet træ, den holdt meget øje med de to gamle nisser på terrassen. Da vi var færdig med frokosten, måtte jeg finde ud af hvad det var for en fugl der holdt meget øje med os. Den kom dog ikke så tæt på, at jeg kunne artsbestemme den.

Vi har et lille foderbræt ved terrassen til de vilde fugle, jeg får øje på noget der stritter op over kanten, jeg spørge Sonja, om det var noget, hun kendte til, det var det ikke.

Mig op for at se hvad det var, her ser jeg en lille rede med fem små lyse æg med rødbrune prikker.

Så måtte vi finde et andet sted at nyde vores kaffe, så fuglene kunne få fred til at ruge igen.

Næste gang jeg kom til Forsum, skulle der klippes græsplæne. Den lille grå fugl fløj væk, den første par gange jeg kom forbi terrassen, men til sidst blev den på reden. Da der kom unger i reden, satte jeg mig tilrette inde i stuen med min kikkert. Nu måtte jeg finde ud af, hvad det var for en lille grå fugl.

Her fik jeg også mulighed for at se, hvordan den fangede insekter i luften. Da den sad på redekanten for at aflevere til ungerne, kunne jeg se dens mørke striber på brystet.

Det var den GRÅ FLUESNAPPER, trods min lidt fremskredne alder, og interesse for fugle, helt fra jeg var barn, har jeg aldrig mødt eller fulgt et opdræt af denne art.

Der kom fem unger på vingerne, og så fik jeg besked på at flytte foderbrættet, så vi kunne bruge terrassen igen. Den blev hængt om i carporten, efter en uges tid blev der bygget en ny rede, ved siden af den gamle rede. Denne gang kom der tre unger, selv om den ene af forældrene lå død på vejen, formentlig ramt af en bil. De halv store unger kom alligevel på vingerne.

Det er sådanne oplevelser, man som fuglemand/kvinde kan blive glad for at måtte opleve.

Her skal man slet ikke tænke på, om man nu også tilbyder de rigtige forhold- foder og meget andet.

En varm sommer hilsen fra Tarm

Sonja og Karl Gustav

 

 

 

 

 

 

 

 

3 unger i carporten.

En lille juniorhilsen fra
Liv Schou Ibsen i Ribe.

  Jeg har fået min Bedste og Bedstefar til at skrive for mig.

Jeg var til julearrangement på Kærvej, her var det rigtig hyggeligt. Vi fik klippet og 

klistret julepynt.

Til alle os junior var der gratis juletræ. Den har jeg haft på mit værelse helt indtil juleaften, så tabte den mange nåle.

Det var en rigtig flot træ.

Vi fik også æbleskiver og småkager, jeg spiste 6 æbleskiver og drak kakaomælk.

Det var nu hyggeligt med de voksne som hjalp med at lave julepynt og flotte æsker.

Jeg fik lov til at bruge masser af glimmer til mine æsker.

Jeg glæder mig til næste år. LIV

 

Mange Tak til Liv for denne hilsen.

 

Junior tur til Havnstrup Zoo.

Havnstrup Zoo er et stort sted med masser af sjove og spændende dyr. Der var nogle dyr, der interesserede mig mest som: Lemurer, Pumaer, Sø bjørne og min favorit Tigerpyton. Vi fik en rundvisning, som jeg faktisk fik meget ud af, og så var det sjovt. Under rundvisningen fik jeg lov til at holde Tigerpytonen, eller en tredjedel, for min mor og søster holdt de to andre ”dele.”

  Vi sad under halvtag, da vi spiste, fordi det regnede. Men turen til Havnstrup Zoo var rigtig sjov og spændende.

  Hilsen Matilde H. Andersen.

 

Det er mig der holder hovedet.